mandag den 29. april 2013

Kunstudstilling i Atelieret


 
Så er alle invitationer ved at være sendt ud på mail, facebook og rent fysisk. Der er stadig en hel del der skal nås endnu inden vi kan slå dørene op til årets udstilling.



lørdag den 27. april 2013

Så der kalket til Pinse



 
Så der kalket til Pinse......en sandhed med modifikationer. Det er ikke Pinse og hele gården er heller ikke kalket. Vi nåede lagt i dag, og når vi ikke mere er det helt fint. Andre opgaver ligger og venter. I morgen skal noget af dagen anvendes til at gøre klar til skolearbejdet igen, efter 4 med lockout.
 


søndag den 21. april 2013

Farven lilla

 

 
Du tænker måske, kan hun da ikke få nok af foto med blomster. Og nej det kan jeg faktisk ikke. Det er farven lilla der fascinerer igen og igen. År efter år er dette gensyn med vores krokus i græsplænen til lige stor glæde og forundring.
Denne forårs søndag har været dedikeret til haven. Der er blevet puslet, ordnet, revet, fræset, brændt af og en masse andre ting. Ja sågar er den sidste bunke brænde blevet skåret op. Der er afgjort også noget til efterårssæsonen.  

lørdag den 20. april 2013

Du kan nå det endnu

KP SPRING ÅRHUS
 

 Anne Sofie Overgaard deltager med installationen:
"En håndfuld mørke"
 
Du kan nå det endnu, nemlig at se udstillingen i Århus. Kunstnernes Påskeudstilling og SPRING. I morgen søndag d. 21. april er sidste åbningsdag. Udstillingen er bestemt et besøg værd.
Åbningstider i morgen søndag kl. 12-17
 
 
 

mandag den 15. april 2013

Tegninger


 
 
De sidste par dage har jeg fået tegnet en masse til min kommende udstilling herhjemme i Pinsen. Det er som om at der skal tid og ro til at komme ind under huden og finde den streg og det udtryk jeg gerne vil have frem. Har en god fornemmelse pt.

torsdag den 11. april 2013

Heldigvis er foråret ikke lockoutet







Ikke at jeg skal til at bruge min blog fagpolitisk. Blot en konstatering, at her på matriklen er foråret heldigvis ikke lockoutet. Det er kun mig der må vente på at komme til at undervise alle mine dejlige elever. Imedens udnyttes tiden på bedste måde, bl.a. ved at nyde og fastholde smukke øjeblikke som disse. Jeg kunne for første gang i år, nyde min eftermiddagste på terrassen forleden. Det bliver da ikke meget skønnere. I dag har solen ikke rigtig vist sig, håber bestemt at den vil kaste sine stråler på dagen i morgen.

mandag den 1. april 2013

Den dejligste forårsdag




 
2. Påskedag - i dag har det været fantastisk vejr. Rigtig forårsvejr der giver energi af solens vitaminer. Påskeferien har være lig med afslapning, praktiske gøremål, flere tegninger som der er arbejdet på og enkelte er blevet helt færdige.