En storslået tur til Vesterhavet i eftermiddag. Vinden havde magten over havet, og over os. Det var aldeles fantastisk, men hamrende koldt og vådt.
søndag den 30. december 2012
fredag den 28. december 2012
Nye muligheder
Håber du har tålmodighed, som den der kigger med. Jeg har igen leget, og forsøgt om du vil med programmet Bamboo Paper. Ikke at det skal blive en vane at jeg lægger disse forsøg ud, på den anden side kræver det lidt mod at vise sine nybegynder forsøg med et nyt tegne medie. Lidt svært, men det er vel tålmodigheden og vedholdenheden der på sigt vil give øvelsen. Det er absolut ikke helt det samme som at arbejde med en almindelig tusch. Spændende at udforske et nyt medie.
torsdag den 27. december 2012
Tid til at lege
Tid til at lege, i hvert fald for en stund. Jeg har fået noget dejligt legetøj i julegave. En pen som kan anvendes på min IPad. Programmet Bamboo Paper er en app, hvor der kan tegnes, skrives og sættes foto ind. Det hele kan kombineres, som du har lyst. Jeg er stadig meget, meget nybegynder udi programmet, men pennen fungerer super fint. Mon ikke der bliver lidt mere tid til at lege i juleferien.
onsdag den 26. december 2012
Skønne, skønne juleaften
Juleaften, skønne, dejlige aften med alle dine traditioner. En af vores er at gå i kirke og høre juleevangeliet. Smukt og stemningsfuld og en stille stund til eftertænksomhed i al virakken. Jeg holder af disse stunder.
En anden tradition er at dække et smukt julebord, og et smukt bord klæder en fantastisk middag, som min mand havde forberedt hele juleaftensdag. Så lækkert, så lækkert.
Det blev på alle måder en skøn aften.
Dejlige feriedage, inden vi tager hul på et nyt og friskt år.
mandag den 24. december 2012
Glædelig jul
Så oprandt den magiske dag. Juletræet er pyntet, den lækre julemiddag er kreeret af manden min, gaverne er kommet under træet. Det sidste jeg mangler er at dække årets smukke julebord. Glæder mig til en fantastisk aften. Med ønsket om en dejlig aften ønskes alle en glædelig jul.
søndag den 23. december 2012
Sne, sne og atter sne
Lille juleaftensdag, en af de dage i årets løb jeg holder allermest af. Dagen indeholder stadig længslen, forventningen og glæden til juleaften, og så er vi så tæt på dagen børn og barnlige sjæle har ventet på i lang tid. Dagen har været postkort smuk. Sne, sne og atter sne er væltet ned. Det store juletræ er kommet på fod og er klar til at blive klædt på til festdagen. Det er formiddagens vigtige projekt i morgen. Alle vores dejlige unger er kommet vel til farmen. Jeg glæder mig til morgendagens komme.
lørdag den 22. december 2012
Det er dagen før dagen
Så det dagen før dagen. I morgen skal det store juletræ ind i atelieret. Det er så smukt i al sin enkelhed. Jeg glæder mig alligevel til at skulle pynte det, på trods af den smukke enkelhed, og den vigtigste julegave kom også i hus i dag.
fredag den 21. december 2012
Den korteste dag
Årets korteste dag, med kun små 7 timer i fuld lys. Tænk engang at nu vender året og vi kan glæde os til længere og lysere dage. Allerede sidst i januar kan det begynde at mærkes. Smukke morgen billeder fra i går morges inden solen helt havde fået magt. Juleaften er lige rundt om hjørnet og det hjælper på diverse forberedelser. Kun en enkelt, men vigtig julegave mangler at blive købt. Det må gøres i morgen.
onsdag den 19. december 2012
Genbrugs engel
Engle hører julen til, i hvert fald hos os. Denne er sidste nye skud på en lang engleskare. Skulle du få lyst til at fremstille din helt egen engel, er det slet ikke så svært. Det er en rigtig genbrugsengel, "hun" består af pap fra kasserede papkasser. Tegn først din engel som du synes, på et stykke papir. Klip den ud og brug den derefter som skabelon. Overfør den til papstykket. Skær englen ud, og herefter kan der laves 3D effekter ved at lægge flere lag pap på. Lim lagene sammen med varm lim. Mal englen i den ønskede farve og dekorer den med mønstre, som på den viste. Engle kan man ikke få for mange af.
mandag den 17. december 2012
Det glade budskab
Så er de første julegaver pakket ind, og for mig er det en stor fornøjelse selv at sætte det personlige touch på gaverne. Julen kan på mange måder bliver et upersonligt ræs, hvor julens budskab om næste kærlighed glemmes. Må julens glade budskab forsætte langt ind i 2013.
søndag den 16. december 2012
Snemand frost og frøken tø
Snemand frost og frøken tø havde indtaget haven. Sikke et vejrskifte, men det helt perfekte vejr til at fremstille en mineput snemand sammen med Alberte. Weekenden har stået i Albertes tegn. Der er bagt, pjasket med vand, hørt Søren Banjomus igen og igen, der er leget og hygget til den store guldmedalje. Ren nydning at have sit barnebarn på besøg.
torsdag den 13. december 2012
Et frysende juletræ
Det er hunde koldt, og der er sne alle vegne. Det er svært at forstille sig at om kun 11 dage er juletræet, som nu står ude i kulden pyntet og lysene tændt, men i aften gælder det Hobbitten - en uventet rejse. Jeg glæder mig helt vildt til at se den i 3D.
onsdag den 12. december 2012
12.12.12
Det må vist være den mest spektakulære dato i år, og googler du på datoen, er det stort set kun hit om bryllupper der popper op. Absolut også det eneste der er talt om i den forbindelse i pressen. Her er det bare en helt almindelig onsdag, med en ualmindelig talkombination. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være at lege lidt med datoen. Inspireret af en af mine favorit blogs, har jeg set ideen med at klippe tekster eller som her tal, som en lille remse. Sjovt at lege med. Det eneste der er brug for er et stykke papir der er lidt kraftigere end almindelig kopipapir, og så selvfølgelig en lille spids saks. Vil du se hvor inspirationen kommer fra, så kig på den inspirerende blog:
tirsdag den 11. december 2012
Angel power
Aftenen er gået med forberedelse til en ekstraopgave på skolen. Nu må vi se om ideen vinder genklang. Pap er fantastisk at arbejde med. Det er gratis, det er genbrug og så er der oceaner af muligheder. En limpistol er et must. Denne papengel skal selvfølgelig males og dekoreres. Akrylmaling, poscapenne, palietter og andet sjovt skal fuldende mit lille engelprojekt.
mandag den 10. december 2012
Optimeret julestemning
Så lykkedes det at få bagt første hold småkager. Ikke fordi jeg hvert år bager mængder af småkager. Faktisk har jeg ikke været så flittig udi småkage-bageriet de seneste par år. I år er lysten der, og hvorfor ikke bare bage en ½ portion og så lidt forskellige slags. Jeg holder af at der også er noget for øjet, og disse roulade småkager talte til mit visuelle gen.
Dagen blev fuldendt og julestemningen optimeret med den smukkeste koncert med Midt Vest pigekor i Herning Valgmenighedskirke.
søndag den 9. december 2012
HAY sikke en dejlig dag
Årets juletur startede med den lækreste brunch på Klassisk Bistro i Jægergårdsgade i Århus. Det kan varmt anbefales. HAY´s butik, hvor der var alt for meget lækkert. Jeg kunne have købt det hele, endte med at købe en lille del af det lækre.
Wood Wood er en super lækker tøjbutik med accessories som tasker, bælter og en lille smule til boligen. De havde den skønneste udsmykning i alle vinduer. Stjerner, stjerner og atter stjerner. En fryd for øjet, både inde og ude. Er du i Århus så kig lige på Wood Wood.
Arkitektskolens julemarked bød selvsagt også på lækkert design. I dag har fristelserne været store. Jeg købte nogle enkle og smukke kort til mit snarlige jule-kort-skrive-projekt.
lørdag den 8. december 2012
Malet med et hvidt penselstrøg
Det er som om et hvidt penselstrøg af sne, maler alt det nøgne, det barske, og det beskidte bort. Jeg nyder hver dag at kigge ud af vores vinduer til dette smukke syn. Vinterens nøgenhed bliver pludselig smuk at se på.
torsdag den 6. december 2012
Sort-hvidt
Verden er heldigvis ikke kun sort-hvid. I legen er alt muligt. F.eks. kan et par ganske almindelige julekugler forvandles, med lidt fantasi. En sort vandfast sprittusch og en hvid akrylpen, så kan der åbnes for mønster sluserne. Julekuglerne er købt i Søstrene Greene. Jeg må skynde mig at fortælle, at ideen ikke helt er groet i egen have. Blogland er fantastisk, en masse herlig inspiration findes rundt omkring. Tenka Gammelgaards sort-hvid univers er værd at besøge. Kig ind på hendes blog.
tirsdag den 4. december 2012
Kort og godt
I søndags havde Teko design and business, deres jule-design-marked på
HEART i Herning. En masse små stande med lækre design kit. Wau-ee-e, det var svært at vælge. Endte med at købe disse små håndgjorte kort, til den afsindig billige pris af 25,- kr. for 3 stk. Ja du læse rigtigt. Jeg troede det var pr. stk. Jeg købte 2 poser og glæder mig til at glæde en anden, med et lille stykke kunsthåndværk.
HEART i Herning. En masse små stande med lækre design kit. Wau-ee-e, det var svært at vælge. Endte med at købe disse små håndgjorte kort, til den afsindig billige pris af 25,- kr. for 3 stk. Ja du læse rigtigt. Jeg troede det var pr. stk. Jeg købte 2 poser og glæder mig til at glæde en anden, med et lille stykke kunsthåndværk.
mandag den 3. december 2012
Kulørte tigere
Jeg er bare så stolt. Min 2. klasse har malet tigere de sidste par uger. Hårdt arbejde når man kun går i 2. klasse, men hvilket fantastisk resultat. Dem kan man da kun blive i godt humør over.
søndag den 2. december 2012
Første søndag i advent
Første søndag i advent er skæringspunktet for en masse. I hvert fald for mit eget vedkommende. En af traditionerne er at få pyntet op i køkkenet. Kalenderlys og adventkrans er også et must, men adventskransen eller rettere hvad jeg nu beslutter det skal ende med. Ja den er altså ikke klar. På trods af manglerne har det været en fantastisk første søndag i advent. Det smukkeste vejr, der er med til at understrege min barndoms illusion om jul og alt det der hører med. Dejligt der er hele tre advents søndage at gøre godt med. Ønsker jer en dejlig julemåned.
lørdag den 1. december 2012
Det magiske og det forunderlige
Dette magiske drageunivers har fulgt mig de sidste mange måneder. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver helt færdig med det. Eleverne på billedskolen har været dybt optaget af temaet og det samme har jeg. Billedskolens midtvejsudstilling, blev igen helt fantastisk. Jeg undres og forundres over den fantasi, virkelyst og iderigdom der udfolder sig. Det magiske univers må vige for nye kreative ideer, til vi igen begynder i uge 2, i 2013.
Abonner på:
Opslag (Atom)
- 3. klasse (2)
- afstressende (1)
- akrylmaling (1)
- Akvarel (1)
- Alt for Damerne (1)
- Anders Ladegaard (1)
- Anne Heiberg (3)
- Anne Moltke Hansen (2)
- Anne Sofie Overgaard (1)
- art (8)
- Art de Vos (1)
- artists books (2)
- Atelieret (6)
- Atelieret i Skibbild (5)
- barnebarn (1)
- bilkirkegård (1)
- billedkunst (11)
- blomsterbuket (1)
- blue (1)
- blæk (1)
- blå (3)
- blå toner (2)
- blågrå (1)
- book art (1)
- Broderede (1)
- broderede delikatesser (2)
- broderi (11)
- broderi for nørder (1)
- broderi workshop (5)
- broderi-weekend (1)
- brush up (1)
- cardigan (2)
- chocolat (1)
- chokolade (1)
- collage (1)
- collografi (1)
- collograph (1)
- colors (1)
- dansk kunsthåndværk (1)
- David Hockney (1)
- delikate (1)
- delikatesser (1)
- det blå monster (1)
- Doodling (2)
- DR (1)
- dragemotiv (2)
- dragon (1)
- drawing (1)
- Drengen og jernkæmpen (1)
- dyrekranie (1)
- egne projekter (1)
- eksperimenter (1)
- embrodery (2)
- embroderyart (1)
- energi (1)
- et år på bloggen (1)
- farmorfabrikken (1)
- farver (1)
- ferie (1)
- finurligheder (1)
- fisk (1)
- flydende blæk og tusch (1)
- fordybelse (3)
- foredrag (1)
- forår (5)
- forårsblomster (1)
- forårsdag på gården (1)
- foto (2)
- foto collage (1)
- fredagshygge (1)
- Fridage (1)
- frirum (1)
- fugle (1)
- fødselsdagsboller (1)
- gammelt broderi (1)
- genbrug (1)
- glas (2)
- glasvaser (1)
- gode fund (1)
- grafik (1)
- grafikske teknikker (1)
- grafiske græskar (2)
- graphics (1)
- græskar (1)
- gul (2)
- Hanne Matthiesen (1)
- Heine Klausen (1)
- Hendes Verden (1)
- Herning billedskole (1)
- Herning Friskole (2)
- hindbærsnitter (1)
- Hjemmebagt rugbrød (1)
- Holmegaard (2)
- Holmgaard (1)
- Hortensia (1)
- hygge (1)
- håndarbejde (2)
- håndværk (1)
- I do art (1)
- ideer (1)
- ideudvikling (1)
- inspiration (2)
- Instagram (2)
- Iris Bakker (1)
- Karen Marie Dehn (6)
- kidsart (1)
- kirsebærtræ i blomst (1)
- konklusioner (1)
- kreativ (1)
- kreativ formidler (2)
- kreativitet (2)
- kreativt rod (1)
- kunst (4)
- Kunstforeningen for Herning og omegn (1)
- kunstnerisk (1)
- kunstudstilling (1)
- kursus (2)
- køkken (1)
- køkken makeover (1)
- landskaber (1)
- langsomhed (1)
- Lene Holme Samsøe (1)
- lilla (1)
- Line Hvidbjerg (1)
- livsbekræftende (1)
- luksus romkugler (1)
- luksusdag (1)
- Lykken er chokolade (2)
- lys (1)
- lysegrønne bøgetræer (1)
- lysegrønt (1)
- lysstråler (1)
- Maja Ambeck Vase (2)
- Mathias Dyhr (1)
- memory lane (1)
- mini nålepuder (1)
- Mintcrafts (1)
- musik (1)
- mønstre (1)
- mørk chokolade (1)
- nyde (1)
- nørdedag (1)
- one-page-book (1)
- Otto Brauer (1)
- paptryk (1)
- Per Lutken (1)
- Per Lütken (1)
- Photo (1)
- Photo shoot (1)
- pink (1)
- Pinterest (1)
- portrætter (1)
- prinser og prinsesser (1)
- re-design (1)
- renoveringsprojekt (1)
- repetitioner (1)
- road trip (1)
- Ryd (1)
- Sally´s Jul (1)
- Sarah Becker (2)
- Scoop (1)
- selvportrætter (2)
- sensommer (1)
- Skals højskole (1)
- Skals højskole for design og håndarbejde (1)
- sketchbook (1)
- Skibbild (2)
- skitsebog (2)
- skolelørdag (2)
- skrot (1)
- sløjd (2)
- smuk buket (1)
- smukt (2)
- Småland (1)
- Sofie Thybo (1)
- sol (1)
- sprudlende (1)
- sting (1)
- stof (1)
- stramaj (1)
- strikket poncho (1)
- suveræn strik på den feminine måde (1)
- suverænt strik (1)
- Syd Sverige (1)
- Søndags klumme (2)
- taske-pynts-gadgets (1)
- tegning (1)
- The Food Club (1)
- traditioner (1)
- træ (1)
- tråd (1)
- tusindfryd (1)
- udfordring (1)
- underviser (1)
- ung kunst (1)
- unik cardigan (2)
- Vibe Overgaard (1)
- Vildbjerg Marskandiser (1)
- vindmøller af papir (1)
- vindueskram (1)
- vintergækker (1)
- webgalleri (1)
- weekend (1)
- workshop (2)
- yellow (2)
- zen (1)
- zen fordybelse (1)
- Åke Danielsson (1)
- Århus (1)
- Århus Kunstakademi (1)