Hjemmebagt rugbrød - helt fantastisk.
Her kommer opskriften, som min dejlige
svigerinde har foræret mig på et tidspunkt.
Surdejen har jeg købt i vores lokale
helsekost forretning. Det har fungeret perfekt.
Held og lykke med rugbrøds bagningen.
Er der spørgsmål så skriv endelig.
Dag 1:
450 gr. rugmel
300 gr. hvedemel
7½ dl. lunken vand
3 tsk. salt
surdej
Røres sammen.
Stilles køligt til hævning i 12-24 timer.
Dag 2:
Tilsæt ca. 450 gr. skårne rugkerner
- ca. 70 gr. hørfrø
- ca. 70 gr. solsikkekerner
- ca. 70 gr. græskarkerner
- ½ fl. hvidtøl (1 3/4 dl.)
(hvis dejen er meget fast kan der tilsættes lidt vand)
Tag lidt surdej fra og drys lidt salt på. Sættes i køleskabet til næste gang.
Dejen hældes i en stor rugbrødsform.
Stilles til hævning i 2-4 timer.
Sættes i en kold ovn på 200 grader med bagepapir over.
Bages ca. 1½ time
Når brødet er bagt kan det evt. pakkes i et rent viskestykke,
og i en frysepose til det er afkølet. (Brødet bevarer herved sin fugtighed)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar