torsdag den 30. maj 2013

Sirup

 
Gransirup det har jeg aldrig forsøgt mig med før. Sidste forår købte jeg en fantastisk bog i Netto. Naturens spisekammer af Anette Eckmann. Bogen fortæller hvad du helt gratis kan samle i naturen. Faldt over opskriften med gransirup allerede sidste år. Der fik jeg det bare aldrig fremstillet. En smuk tur i skoven i går aftes indbragte en lille høst af friske skud fra rødgran. Husk hvis du skulle få lyst efter at have læst dette indlæg. Pluk forsigtigt af flere træer, så du ikke ødelægger noget. Der skal ikke mere end en 1/4 l granskud til en lille fin portion sirup. Det smager himmelsk og jeg vil glæde mig til at servere det på enten is eller frisk bagte vafler, næste gang vi får gæster. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar