Viser opslag med etiketten skitsebog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skitsebog. Vis alle opslag

onsdag den 28. januar 2015

I DO ART

 
Skønne onsdag - ugens fridag. Tid til egne sysler på hjemmefronten.
I dag blev min skitsebog fisket frem fra skabet, hvor den har ligget
siden der skulle ryddes op ifb. med  juleaften. Det er alt for lang tid,
hvor jeg
ikke har været nærværende ifh. til mine egne mål. Nemlig at få
prioriteret at få tegnet. Jeg følger en skøn og meget inspirerende
blog, I DO ART. Den kan varmt anbefales. Min tegning skulle
selvfølgelig afspejle dette. En af de kunstnere der inspirerede mig
i dag var Iris Bakker. Der er en masse fine indlæg, som jeg med
stor fornøjelse har læst. Skønt at være kommet i gang igen,
selvom min hverdag til stadighed er fyldt med billedkunst.

fredag den 7. februar 2014

Det blå monster

 
Det blå monster stammer fra en dag i min skitsebog.
Jeg har sat mig selv på en opgave i år. Hver dag
en skitse, og som nu allerede er blevet til mange flere.
Der er visse "regler", som jeg har opstillet for mig selv.
 
En skitse hver dag.
Valgfrit medie at arbejde med.
Det må max tage 1 time.
Ingen censur.
 
Jeg har simpelthen brug for at have mit eget lille
frirum, hvor det er "tilladt" at lave de skøre,
de umulige, de mærkelige og de absolut ikke
velovervejede eksperimenter.
 
Det blå monster blev "født" i en tilfældig
blæk klat, og derefter bearbejdet med en tynd blå
tuschpen.