Viser opslag med etiketten Søndags klumme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søndags klumme. Vis alle opslag

søndag den 17. november 2013

Søndags klumme


"Prinser og prinsesser i en verden med 2 sole,
og hjerter der vokser på hovedet. 
Et fantastisk foredrag bidrog med broderet
tankemylder til søvnløse nætter.
15 grafiske græskar i sort og hvidt - groede
frem på 45 minutter.
Et gammelt broderi ændrede karakter,
og gav liv til en lille fugl".
 
Alberte mit barnebarn på 3½ har tegnet
disse livsbekræftende tegninger til
hendes mormor. Kan man ønske sig
noget større!

søndag den 3. november 2013

Søndags klumme

 
 
"Et år på bloggen set gennem billeder.
Er du hurtig kan du måske nå det endnu........
Suverænt strikket sammen med ung kunst
og portrætteret her på bloggen i ugens løb".
 
Et sammensurium af ord, overskrifter, blogindlæg.
Det er søndag. Det er mørkt og det føles
som den bedste løsning at blive inden døre og tænde lys
i stager. Glemme det er efterår og fordybe sig i egne
sysler. Der er stille, stille efter besøg af 
vores dejlige børn, svigerbørn og barnebarn.
Forunderligt stille, jeg nyder det alligevel.
 
Der er rod omkring mig, duften og støvet har næsten lagt sig.
Jeg rydder op, medens jeg tænker over det at rydde op.
Får lagt en masse på plads. Huset begynder at tage sin vante
stemme på. Jeg er klar til at være mig.
Klar til at nyde søndagen.
Klar, næsten klar,
klar til at nyde, bare nyde!