Viser opslag med etiketten billedkunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten billedkunst. Vis alle opslag

onsdag den 6. maj 2015

Farvestrålende tirsdag......

 
Farvestrålende tirsdag.
3. klasse skulle i gang med en ny opgave.
Disse skønne farver blev en del af opgaven.
Efter jul startede eleverne med at fremstille
kæmpe papirsvindmøller, hvor der er arbejdet
med forskellige kunstnere. Ideen har jeg ikke selv
 "født", men mit uundværlige "opslagsværk" - Pinterest,
har så mange fantastiske og super gode inspirations
ideer. Nogle ideer bliver anvendt som de er, andre
transformerer jeg om, så de passer til klasses niveau
 og min undervisning. Vindmøllerne blev en af dem.
Vindmøllerne skal selvfølgelig stå i et-eller-andet-agtigt.
Og dette et-eller-andet blev vinflasker, som eleverne
malede i disse skønne farver. Det blir´ så flot til
sommerudstillingen. Der kommer selvfølgelig foto af
dette på et senere tidspunkt.

onsdag den 22. april 2015

GUL, GUL og atter GUL

 
Gul collage fra min GULE udfordring på Instagram.
Sjovt med sådanne gimmicks, der pludselig sætter
fokus på en bestemt farve. Efterfølgende har jeg
fået øje på endnu flere GULE muligheder/udfordringer
 i min hverdag. MIN hverdag der ellers er fyldt, af et væld
af farver, som billedkunstlærer.
 

lørdag den 14. februar 2015

Køkken makeover......


 
En nymalet væg, en ny farve. Det kan helt klart redefinere et rum.
Jeg synes i hvert fald farven giver rummet karakter. De
gamle retro overskabe kommer meget bedre til deres ret på
den blågrå farve. Jeg er rigtig godt tilfreds med gårdsdagens
arbejde. Det tog mig samlet et par timer af male væggen,
sætte på plads og rydde op.
 
Farven er inspireret af forsiden på bogen:
"Lykken er chokolade", af Anne Moltke Hansen og
Maja Ambeck Vase. Jeg er vist nød til at ta´ et foto af bogens
forside, så i kan se den skønne og inspirerende forside.
 
Vinterferien synger uhjælpeligt på allersidste vers. I morgen
må dagen vist bruges til forberedelse til den kommende uge
med billedkunst på skolen. Skønt med en uge til egne
projekter, fordybelse og en masse hygge.
Håber også du har haft mulighed for små tidslommer
med fordybelse.
Må du ha´ en dejlig februar søndag.


lørdag den 30. august 2014

"Fiskekvoter......."

 
 
"Fiskekvoter" kan altså også finde vej på en skole.
Billedkunst og sløjd var fælles om onsdagens fag dag,
hvor 5. klasse først tegnede en fantasi fisk, derefter blev
den overført til et stykke træ, og i sløjd fik eleverne
intro til at bruge bl.a. et billedskære jern, wauu´eee - det
var lidt svært. Opgaven blev afsluttet i billedkunst, hvor
fiskene virkelig blev individuelle i deres udtryk.
En sjov opgave som eleverne gik op i. Vi havde 6
lektioner til opgaven, og nåede det lige nøjagtigt.
En time mere havde måske ikke gjort noget, men på
trods af det blev det et fint resultat.  

søndag den 22. juni 2014

Toptunet kreativitet


 


 
Der har været toptunet kreativitet på årets udstilling
på Herning Friskole. Sidste uge løb udstillingen af stablen,
med fernisering og salonkoncert for fuld udblæsning.
Fantastisk at se årets arbejder i håndarbejde, sløjd,
billedkunst og musik.

søndag den 12. januar 2014

2 fag på kryds og tværs





Der er allerede gået en uge i det nye skoleår, og
alle klasserne er startet op med nye opgaver i
billedkunst. Jeg vil løbende vise
nogle af hverdagens skønne frembringelser.
Hverdagen er fantastisk med sin
 struktur og genkendelighed. Faktisk holder jeg i
virkeligheden allermest af hverdagen.

3. klasses elever har i håndarbejde og billedkunst
frembragt disse skønne værker. Min dejlige kollega
kom med den gode ide, at eleverne i håndarbejde
broderede små motiver, og hos mig i
billedkunst arbejdede med mønstre på rammerne.
Passepartout rammerne har jeg fået skrået hos vores lokale
rammeekspert i Herning. Derefter var det bare om at
gå i gang med at tegne alverdens mønstre.


mandag den 18. november 2013

Selvportrætter i gult


 
Selvportrætter i gult, lyser op på min skærm.
Jeg har tidligere lovet flere af 3. klasses
utrolige selvportrætter.
Det har været en sej omgang og en stor
opgave, men for hver gang en af mine
elever bliver færdig, bliver jeg glad og varm
om hjertet. Det nytter bestemt at være en
dedikeret underviser.
 

mandag den 11. november 2013

Grafiske græskar på 45 minutter


45 minutter i billedkunst, på en skolelørdag.
Elever og forældre dystede med blyanter
og sorte sprit tuscher i forskellige tykkelser.
I iagttagelses tegning og doodling,
resulterede i grafiske græskar.
45 minutter er selvfølgelig ikke lang tid.
Det havde været mere optimalt med en dobbelt
time. På trods af den lidt stramme tidsfaktor,
kom der altså disse fine resultater ud
af anstrengelserne.

fredag den 8. november 2013

Græskar doodling



 
Så er jeg klar til skolelørdag i morgen.
Kl. 9 er hele skolen klar med en "almindelig"
skoledag. Det er svært at vise en normal dagligdag,
når der er besøg af forældre m.m. Alle lærer prøver selvfølgelig
at gøre det så autentisk som muligt. Mit oplæg
i billedkunst, er at tegne efter dette smukke græskar,
og så ellers give den gas med doodling.
Nu må vi se hvor langt man kan nå på 45 min.

mandag den 4. november 2013

Hockneyske landskabs eksplosioner

 
 



 
 
 
De Hockneyske landskabs eksplosioner står 4. og 5. klasse for.
Ideen opstod på en ferie i Tyskland, hvor jeg faldt
over denne smukke bog om David Hockneys landskaber.
Det var et oplagt emne til min billedkunst undervisning.
Nu er de to første hold, ud af tre færdige med at
male landskaber inspireret af David Hockney.
Her er et lille udpluk af smukke og dristige
 farve sammensætninger, som eleverne har malet.
 

onsdag den 30. oktober 2013

Selvportræt


 
Fantastiske selvportrætter. 3. klasse har været i gang henover de
sidste 6 uger, med først at tage foto af hinanden, derefter tegne skitser og
endeligt at male selvportrættet. Det har været en stor og udfordrende opgave.
Den er løst utrolig flot. Her er bare 2 af de første der er blevet færdige.
Flere følger senere. I sådan en situation er jeg en rigtig, rigtig
glad underviser i billedkunst.